Gjethuset

søndag @ 15:00

Frederiksværk

Buy Tickets 85

Venue Info

Address
Gjethuset
Gjethusgade 5
Frederiksværk 3300

Halsnæs Børneklub præsenterer

HipSomHap er Danmarks første rap-gruppe for børn! Hiphop er en af de største musikgenrer i verden. Alligevel er der aldrig blevet lavet rap-musik til børn i Danmark. Før nu…

Den står nemlig på svedige beats og seje rim, når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad fortæller sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst til – også når de voksne ikke synes det er verdens bedste ide. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem. Så glem alt om guitar og rundbordspædagogik: HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool.

Gruppen har allerede spillet over 150 koncerter i hele landet og udgivet singlerne ”Min Far” der snart runder 1.500.000 visninger, “Fredagsslik” (kendt fra DR Ramasjang) og “Av!”, der har fået massiv opmærksomhed på de sociale medier, om var mest læste nyhed på EB.dk da den udkom

HipSomHap udgav debutalbummet ”Hop Lidt Mer” i 2016. Det handler om at slippe hæmningerne og smide hænderne op – her er det okay at have krudt i røven og danse boogiewoogie i fars fodboldsko. Albummets mange skægge og skæve fortællinger er spækket med fængende hooks og hiphop-attitude i børnehøjde. Alt sammen bakket op af en topmoderne lydside med catchy beats, man umuligt kan sidde stille til.

Ikke som andet børnemusik

HipSomHap består af Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, der har en række udgivelser og samlet set flere end 1000 koncerter bag sig. De to rappere er trætte af kedelig børnemusik og har en fælles mission om at give de helt unge musiklyttere en oplevelse af at blive taget seriøst. Derfor opstod ideen om at danne Danmarks første rap-gruppe for børn. Og interessen har været overvældende. Både små og store har lynhurtigt kastet deres kærlighed over HipSomHap.

”Meget børnemusik er velproduceret, men også lidt kedeligt. Vi vil gerne lave noget, der tager børnene seriøst og har lidt mere kant. Det skal – for at sige det ligeud – være pissehamrende sjovt, og børnene skal føle, at de er med i det”, forklarer Andreas Seebach.

Anna Bukh Jakobsen supplerer: ”Og så skal det være sejt – mindst lige så sejt, som det rap-musik børnene kender fra radioen. Forskellen er bare, at vores musik er lavet til børn.

Arr: Gjethuset